Fantastiske Hou

Sparekassen Danmark Fonden Hals støtter sommeraktiviteterne

I løbet af sommeren har Hou dannet ramme om Fantastiske Hou Dage 2025, hvor både lokale og besøgende har været samlet til et væld af aktiviteter. Hou Mole har summet af liv og fællesskab, og arrangementet har skabt glæde blandt områdets mange gæster.

Musik, Kunst og Krop

Programmet for Fantastiske Hou Dage har budt på mange oplevelser, herunder SUP, yoga på stranden, levende musik, malerkurser og de populære tarteletter hver mandag. Under temaerne Musik, Kunst og Krop har deltagerne haft mulighed for at udfolde sig kreativt og fysisk, og alle har fået chancen for at deltage i inspirerende sommeraktiviteter.

Sparekassen Danmark Fonden Hals har støttet Fantastiske Hou Dage med en donation på 75.000 kroner. Donationen blev overrakt af Bodil Busk fra fondens bestyrelse og har gjort det muligt at gennemføre de mange spændende aktiviteter, som har glædet Hou og omegn.

Tak for en fantastisk sommer

Vi håber, at alle, der har deltaget i Fantastiske Hou Dage 2025, har haft en uforglemmelig sommer fyldt med gode oplevelser og fællesskab.

💚 Lokale penge, der gør gavn